Hvad betyder Ronaldos skifte til Juventus for Serie A?

 
Cristiano Ronaldo er uden tvivl den mest velkendte fodboldstjerne i verden. Den portugisiske angriber har præsteret i international fodbold som få andre. Han har vundet et EM, efter kun at have været i EM-finalen to gange. Han har vundet Champions League fem gange, fire gange med Real Madrid og en enkelt gang med Manchester United.

Han har scoret 451 mål i 438 kampe for Real Madrid. Nå ja og så har han også vundet Ballon d’Or fem gange i løbet af hans vanvittige karriere. Hans resultater har skaffet ham flere hundrede millioner fans jorden rundt. I skrivende stund kan han pryde sig med 140 millioner følgere på Instagram, 120 millioner følgere på Facebook og 74 millioner følgere på Twitter.
 
Ronaldo og Serie A
 
I et historisk skifte, valgte Ronaldo efter 8 år hos Real Madrid, at skifte klub til Juventus, der til dagligt spiller i Serie A. Dette skifte kommer til at have store konsekvenser, ikke blot for Juventus, men også for hele ligaen.

Ser man blot på følgere på sociale medier, kan man hurtigt se hvor stor en forskel det gør at skaffe en spiller som Ronaldo til sin klub. Juventus har i skrivende stund 15 millioner følgere på Instagram, 35 millioner følgere på Facebook og 6 millioner følgere på Twitter. Når din nye stjernespiller har op mod fire gange så mange fans end klubben, så kan det kun betyde gode ting for Juventus.

Nyt talent til den gamle dame

Når man ejer en klub i den mest populære sport i verden, medfølger også en række finansielle udfordringer. Fra spillerkontrakter der løber op i trecifrede millionbeløb, til sponsorer, merchandise, streaming-rettigheder og branding. En moderne storklub som Juventus skal bruge en del penge på at vedligeholde deres relevans i international fodbold.

Der findes selvfølgelig en hel del forskellige måder, hvorpå de kan holde klubben relevant. For at holde denne artikel kort, har vi valgt at fokusere på de to største faktorer: Spillere og fans.

Først og fremmest, lad os se på spillere. Der er nemlig to vidt forskellige måder du kan holde din klub populær, der involverer spillere. Den første – og mest udbredte – er at kultivere talent internt i den nationale liga.

Ligaer som Serie A, der ikke længere anses som værende ”en af de store”, er nemlig først og fremmest nødt til at kultivere talent ved at skaffe unge spillere til deres klubber ved hjælp af talentspejdere. De seneste år har der ikke været meget interesse i Serie A, så ligaen kunne ikke bruge en storstjerne som Messi eller Ronaldo som tiltrækningskraft for mere talent.

Samtidig har Premier League og La Liga set så meget vækst og fortsat popularitet, mest af alt fordi de har en tendens til at tiltrække og opkøbe de største europæiske stjerner. Når en spiller opnår stjernestatus i en klub i Bundesligaen eller Serie A, så ender det ofte med et ønske om at skifte klub til en større, mere prestigefyldt klub i La Liga eller Premier League.

Ronaldos klubskifte kan dog være med til at ændre denne tendens. Flere unge talenter vil på lang sigt være interesserede i at spille i ligaen som Ronaldo spiller i. Allerede etablerede stjernespillere vil have mere af en grund til at skifte til Serie A fra deres nuværende hold, for at prøve noget nyt. Men det handler ikke kun om at anskaffe nyt talent og nye stjernespillere til ligaen. Det er også utrolig vigtigt at beholde dem. Som nævnt har de største stjerner i ligaer som Serie A en tendens til at skifte over til La Liga eller Premier League så snart de har opnået stjernestatus i Italien.

Serie A kan altså komme af med dens rolle, som et springbræt til mere populære ligaer, over de næste mange år. Anskaffelsen af Ronaldo er første skridt på vejen, men det er ikke alt. Serie A bliver også nødt til at tiltrække flere fans.

Ronaldos fans er vigtige

De seneste år er der sket lidt af et prioritetsskifte ved fodboldfans. Der findes stadig en kæmpe mængde fodboldfans der holder med deres lokale hold hele livet igennem, men der er kommet en ny generation af fans. Denne nye generation af fans er mere interesseret i at holde med én enkelt stjernespiller, end med hele holdet han spiller for.

Ikoner som Ronaldo, Messi og Neymar har sådan en stor fanskare, at det nærmest kan sammenlignes med ”Beatlemania” i 60’erne. Disse spiller-fans holder derfor kun med deres yndlingsspiller og er ellers ligeglade med hvilken klub denne spiller har skrevet kontrakt med. I Ronaldos tilfælde har det betydet at en meget stor mængde fans har nu skiftet fra at holde med Real Madrid, til i stedet at holde med Juventus.

Der findes en række eksempler på hvordan dette fænomen allerede er sket. For eksempel kunne Yahoo Sports italienske afdeling reportere, at Juventus havde solgt 520,000 Ronaldo spillertrøjer på dagen hvorpå hans klubskifte blev offentliggjort. Desuden kunne ESPN reportere, at Juventus på Twitter havde formået at skaffe mere end 400,000 nye følgere og op mod 1.4 millioner nye følgere på Instagram.

Sociale medier er selvfølgelig ikke den bedste kilde for præcis information, men det var nok for CNN. De skrev nemlig en længere artikel, hvor de valgte at undersøge dette fænomen med ”spiller-fans”. Hertil kunne de reportere at Juventus havde fået 3.5 millioner nye følgere på Instagram i juli måned. Internettet har givet fodboldklubber og ikke mindst spillere, muligheden for at kommunikere med hinanden som aldrig før. Denne udvikling har en del fordele, men desværre også nogle ret store ulemper.

Fordelen ved spiller-fans

Til trods for den store fokus på individuelle stjernespillere, så er der også kæmpe fordele, ved at have så mange fans, som Ronaldo eller Messi har opnået. En spiller som Ronaldo kan nemlig gøre så stor en forskel på egen hånd at han selv bestemmer hvor og hvornår han skifter klub. Når en spiller af hans kaliber ønsker at skifte klub, så står alle klubber i verden nærmest i kø for at få fat i ham.

Men grundet hans store mængde fans og hans præstationer på både klub- og landsholdsplan, så er det i sidste ende ham der bestemmer hvilken klub han skifter til. Ronaldos fans følger selvfølgelig med, så klubben får i sidste ende en del nye indtægter, seere og generelt mere interesse. Juventus har fået solgt store mængder merchandise, deres kampe kommer til at skaffe en del flere seere end før og de har nu muligheden for at tjene flere penge på at sælge TV-rettigheder for deres kampe. Desuden er Juventus aktieværdi gået op med omkring 20% siden Ronaldos skifte.

Det er ikke engang særlig vigtigt at Ronaldo holder formen i Serie A, så længe han dukker op på banen er hans fans klar til at se ham spille. Nye fans kan også lede til mere popularitet og en højere status for Serie A i resten af verden. Dette medbringer også finansielle fordele, så som Juventus der nu kan kræve flere penge for rettigheder til at sende deres kampe internationalt.

Større interesse i en liga leder selvfølgelig også til bedre salg af merchandise, flere sponsorer og bedre salg af rettigheder. Det bliver spændende at se om Ronaldos skifte kommer til at påvirke hele Serie A finansielt, eller blot Juventus på lang sigt.

Ulempen ved spiller-fans

Desværre er der også ulemper ved at skaffe en spiller som Ronaldo med hans store mængde spiller-fans. Ronaldo kan nemt komme til at overskygge alle de andre spillere, ikke blot på Juventus, men også i hele Serie A. De fleste fans vil komme for at se Ronaldo spille, så hvad sker der hvis han bliver skadet, eller hvis en række nye lovende talenter vælger at spille for Serie A?

Da Neymar Jr. valgte at skifte klub fra Barcelona til PSG i sommeren 2017, var der meget tvivl om hans præcise årsag for dette klubskifte. En af de største rygter vedrørende hans klubskifte var, at han følte sig overskygget af Messis succes. Neymar er selv en populær stjernespiller, men han har ikke opnået den samme ikon-status som Messi endnu.

En situation hvor en enkelt spiller overskygger resten vil lede til tvivl hos de andre spillere. Disse spillere kan komme til at tvivle deres egne evner på banen og måske endda tro at deres succes skyldes Messi. Derfor kan det godt være gavnligt at skabe et navn for sig selv og skifte til en anden klub, så man ikke længere står i skyggen af et fodboldikon.

Dette er et problem som Ronaldo kan komme til at stå med i Juventus. Både Ronaldo og Neymar spillede for stjernespækkede hold, hvor de nærmest alle var populære på holdet. Neymar valgte at skifte til et andet stjernespækket hold, hvorimod Ronaldo skiftede til et noget mindre hold, hvor han bliver svær at overse.

Ronaldo kunne derfor komme til at overskygge andre spillere, som kunne lede til nye talenter, der ligesom Neymar, vælger at skifte klub for at skaffe et navn for dem selv på deres vilkår.

Når man vægter fordele og ulemperne ved Ronaldos skifte overfor hinanden, så er det ret klart at se at dette transfer har betalt sig for Juventus. Flere fans, mere potentiale på international plan, mere talent til klubben i fremtiden og bedre finans. På kort sigt har Ronaldos skifte været fantastisk for den gamle dame, men det er først på længere sigt, over flere år, at vi kommer til at se en ændring i hele Serie A.