Hvad betyder sport for vores krop og hjerner?

Du kender det med garanti: Sveden drypper, og pulsen stiger. Sidestikket lurer i taljen. “Bare fem minutter mere”, tordner stemmen i dit hovede – “bare lige rundt om næste hjørne”.

Du har hørt det fra barnsben: Motion er godt, ja faktisk uundværligt for en sund livsstil. For nogle mennesker er det at dyrke motion en helt naturligt ting – noget, de slet ikke kan lade være med. Tag bare elitesportsudøvere som Caroline Wozniacki eller den jamaicanske, professionelle løber Usain Bolt. Hos sportsfolk af den kaliber er det svært at forestille sig, at der skulle være mange “doven-dage”. Mange af os andre har ikke det helt samme drive, når det kommer til fysisk udfoldelse. På samme måde som at fysisk aktivitet stimulerer hjernen og kroppen, stimulerer strategiske overvejelser ved sportsbetting hjernen på en anden måde. Platforme som bet25 og Unibet gør det muligt for sportsentusiaster at engagere sig i den sport, de elsker, gennem analytisk tænkning og forudsigelse af spiludfald.

Running
Foto: Pixabay. Licens: Creative commons CC0

Men hvad enten du vil betegne dig selv som lidt af en sofakartoffel, eller du ser sport og motion som en helt naturlig del af din hverdag, tager vi den lige en gang til for prins Knud: Motion er godt, ikke bare for kroppen men også for hjernen. Læs videre og find ud af, præcis hvorfor den dér ekstra løbetur søndag eftermiddag stort set altid kan betale sig.

De fysiske fordele ved motion

Lad os starte med kroppen. Listen over fordele ved at dyrke motion er lang. Ikke bare gør fysisk træning dine muskler stærkere, det hjælper også til at forebygge sygdomme og kan sågar forlænge dit liv. Ikke så dårligt, vel?

Når du træner dine muskler stærke, reagerer kroppen ved at producere hormoner. Disse hormoner har indflydelse på en række ting. For når dine muskler trænes, bliver din krop automatisk bedre til det, den så at sige allerede gør: Den udnytter den ilt, du indånder bedre, og kroppens celler bliver bedre til at forbrænde fedt og lagre de rigtige sukkerstoffer. Den måde, som musklerne bruger eller udnytter det fedt, du indtager, på, bliver også mere effektiv. Hvis du dyrker regelmæssig motion, vil du derfor opleve at blive mere udholdende og stærk.

Her er en række konkrete ting, der sker i din krop, når du dyrker motion:

– Din iltoptagelse stiger.
– Dit blodtryk falder.
– Din hjertemuskel bliver større. Det betyder, at den kan sende mere blod ud i din krop.
– Det såkaldt “gode” kolesterol stiger.
– Du mindsker risikoen for blodpropper, fordi de dårlige fedtstoffer i kroppen reduceres.
– Din appetit bliver bedre til at regulere sig selv.
– Væksthormoner, kønshormoner og stressniveauet stabiliseres.
– Du fremmer din hjernes evne til at huske og lære.

Hvad gør gør fysisk udfoldelse ved din hjerne?

Og nu vi er ved de mentale fordele ved træning: Vidste du, at motion bliver brugt som en aktiv medspiller, når børn på nogle skoler i Danmark skal knække talkoder og lære tyske bøjninger?

Der er nemlig dokumenteret en sammenhæng mellem fysisk træning og menneskers evne til at indlæring. Hvis du dyrker regelmæssig motion, bliver du bedre til både at løse problemer, tænke logisk og til at huske – det har en stor gruppe af svenske og danske forskere fastslået. Når din krop bliver varm som følge af en høj puls, fremmer det nemlig nervecellernes fleksibilitet – og det betyder noget for, hvor hurtige vi er til at lære nye ting. Det gælder selvfølge ikke bare børn, men også voksne.

Desuden bliver stoffet BDNF udløst, når vores puls stiger. Og det har direkte forbindelse til hjernen og dens kognitive processer. Dyrker du sportsgrene, der udover fysisk udholdenhed også kræver en vis koordineringsevne – det kunne være dans – er du godt på vej mod at blive en super-husker og en ørn til at lære.

For at opsummere hvilke processer fysisk indlæring forbedrer:

Dyrker du motion, bliver din hjernes kognitive center aktiveret, og du bliver bedre til at lære, huske og tænke logisk. Du bliver desuden mere opmærksom og bedre til at koncentrere dig.

Fysisk aktivitet, som kræver koordinationsevner, fremmer din hjernes modstandsevne mod alders- og sygdomsrelateret svækkelse.

Disse sportsgrene er de bedste for dit system

Hvilke sportsgrene eller motionsformer er så de allerbedste for at sætte alle disse positive effekter i spil, tænker du måske.

I et interview med Jyllandsposten fortalte idrætsfysiolog ved Center for Aktiv Sundhed, Morten Zacho, at særligt ketsjersport er godt for hele dit system. Her bliver både reaktionsevnen, koordinationsevnen og fysikken nemlig trænet. Så det er altså bare om at finde din gamle badminton-,-tennis eller bordtennisketsjer frem fra gemmerne.

Også boldsport som fodbold og håndbold stimulerer din hjernes evne til at forudse og analysere. Og måske lidt overraskende er nogle former for brætspil også stimulerende for både krop og sind – måske ikke lige ludo eller puslespil, men snarere de, hvor man skal have gang i sin paratviden og måske ovenikøbet mime sit svar. Det kunne for eksempel være et spil som tegn&gæt.

At dyrke motion gør dig yngre

Der er blevet forsket meget i sportens betydning for menneskets krop og hjerne. Et af de nyeste studier, foretaget ved Center for Disease and Prevention, indebar et interessant eksperiment.

En gruppe af mennesker med et højt, fysisk aktivitetsniveau blev sammenlignet med en anden gruppe, som blev klassificeret som “stillesiddende”. Begge grupper var i samme aldersklasse. Det, eksperimentet viste, var, at den aktive gruppe viste sig at have celler, som var ældet intet mindre end ni år mindre end den stillesiddende gruppe.

Eksperimentet siger meget om, hvor stor en forskel motion kan gøre også i forebygning af sygdomme. Undersøgelsen viste, at for at få superceller som den aktive gruppe, skal man motionere omkring 30-40 minutter om dagen. På den måde kan man undgå den grad af fysisk forfald, som mange “sofakartofler” oplever, når de bliver ældre. Der er også lavet studier i, hvordan motion kan udskyde sygdomme som demens, fordi træning gør, at man producerer flere nye nerveceller.

Er E-sport en rigtig sport?

Måske er du allerede en rutineret morgenløber, badmintonspiller eller fitness-gænger. Eller måske er du en blandt det stigende antal af danskere, som er gået planken ud og har gennemført et halv- eller hel-maraton eller sågar en ironman? Det kan også være, du er en af dem, som har kastet sin kærlighed på E-sport?

E-sport er endnu ikke anerkendt som en “rigtig” sport i Danmark. Som begrundelse herfor har formanden for Dansk Idrætsforbund, Niels Nygaard, udtalt, at “E-sport ikke er en idrætsgren, fordi det ikke falder ind under kategorien for, hvad der er “kropslig aktivitet”.

Mange professionelle E-sportsudøvere vil nok være uenige i den påstand. Men hvadenten E-sport i fremtiden bliver anerkendt som en sportsgren eller ej, opsummerer Niels Nygaards udtalelse i hvert fald pointen om, hvorfor fysisk træning er så sundt og godt for vores kroppe og hjerne: Det forlænger levetiden, træner hjernen og gør vores kroppe stærkere og mere sunde. Ikke at forglemme er selvfølgelig, at motion udløser endorfiner i vores krop og simpelthen gør os glade i låget.